Innovationsplatform for drænvirkemidler - SEGES Projektsitet
Investering i en Innovationsplatform for drænvirkemidler har til formål at skabe en platform til udvikling, test og dokumentation af nye målrettede og omkostningseffektive drænvirkemidler. Innovationsplatformen skal samtidig fungere som demonstrations-, og rådgivningsplatform for den fremtidige målrettede miljøregulering.
Aktiviteter
En realisering af platformen omfatter:
(i) samle det nødvendige innovationsmiljø indenfor vandrensningsteknologier målrettet landbrugets behov og facilitere innovation, modning og udvikling af nye omkostningseffektive drænfilterteknologier,
(ii) etablere en fysisk testplatform til udvikling og test af nye drænvirkemidler,
(iii) teste og dokumentere nye drænfilterteknologier, der vil bidrage til udvikling af lokalt tilpassede løsninger, med henblik på at sikre godkendelse af nye virkemidler
(iv) opgøre potentialet for at nå indsatsbehov i danske kystvandoplande ved målrettede drænvirkemidler, og
(v) fungere som demonstrations-, og rådgivningsplatform for implementering af drænvirkemidler i regi af den målrettede regulering.
Effekter
På kort sigt vil den foreslåede investering bidrage til at øge kvælstofeffekten af den nationale minivådområde indsats fra 900 til 1.800 ton N pr. år, med et fremtidigt endnu større potentiale for såvel kvælstof som fosfor. Samtidig skabes grundlaget for udvikling og dokumentation af nye drænvirkemidler, og udvikling af et nyt forretningsområde for drænfilterteknologier.
Overvejer du at etablere et minivådområde for at komme udledningen af næringsstoffer til livs? Er du usikker på, hvordan et minivådområde virker, og hvordan du kommer i gang? En spritny folder fra SEGES hjælper dig videre.
De første minivådområder i Danmark blev etableret i perioden 2010-2015. Resultaterne herfra har dannet grundlag for godkendelse af minivådområder som målrettet drænvirkemiddel. Effekt og erfaringer fra de første danske minivådområder (printervenlig udg.).
De første minivådområder i Danmark blev etableret i perioden 2010-2015. Resultaterne herfra har dannet grundlag for godkendelse af minivådområder som målrettet drænvirkemiddel. Effekt og erfaringer fra de første danske minivådområder (skærmvenlig udg.).
Flemming Lindegaards minivådområder har fungeret uden problemer, siden det lå klart til brug sidst i 2013. Selve etableringen af minivådområdet gik også planmæssigt.
Svineproducent Christian Pries Andersen fik et minivådområde med i købet, da han i 2015 overtog en gård fra sin tidligere arbejdsgiver. Han opfatter minivådområdet som et ekstra plus.
Ole Lyngby Pedersen har aldrig sagt nej, når han er blevet opfordret til at være med til at finde virkemidler. Hans jorder er egnede til forsøg, så han er blevet spurgt indtil flere gange.
Minivådområdet i Gjøl-Fristrup ved Limfjorden renser drænvand fra 5-6 heltidslandmænd og ca. 30 nedlagte ejendomme. Medlemmerne af pumpelaget i området deler udgifterne til minivådområdet.
Henrik Larsens minivådområde kører upåklageligt: Hvis den lille pumpe, som får el fra vindmøllen, ikke kan klare vandmasserne, træder den store pumpe til. Men Henrik Larsen har faktisk aldrig set den store pumpe i aktion.
Knud Thing er den stolte ejer af det til dato største minivådområde i Danmark med et drænopland på 230 ha og et vandspejl på 2,3 ha. Ud over at rense drænvandet, som det skal, leder minivådområdet vandet effektivt væk fra markerne.
